Tryghedsrejser har indledt samarbejde med Spaniens førende private aktør inden for ældrepleje og rehabilitering. Det Danske Hus er placeret i Orpea bygningen, få minutters gang fra Middelhaves skønneste strand i Puerto Banus.
Puerto Banús er en havneby direkte ud til Middelhavet beliggende 6 km fra centrum af Marbella.
Malaga’s lufthavn i øst ligger kun 60 km væk og Gibraltar, i vest, ligger 70 km væk.

Oprindelig blev Puerto Banus anlagt som en eksklusiv marina. Marinaen blev bygget af den lokale forretningsmand og ejendomsudvikler José Banús og blev åbnet i maj 1970. Området omkring marinaen er kendt for sit luksuriøse præg med dyre forretninger og hyppige anløb af store, dyre lystbåde, tilhørende verdens jetset.
Puerto Banus er indbegrebet af afslapning i et lækkert klima. Med mere end 320 solsinsdage om året tiltrækker Puerto Banus flere end 4 millioner besøgende.



Fra lejlighederne i Det Danske Hus I Puerto Banús, er der kun få minutters gang til lækre sandfyldte strande med store liggestole, et væld af cafeer og restauranter, og alt hvad du kan drømme om af luksus og afslapning.


En slentretur langs marinaen fører dig forbi lystbåde i millionklassen og luksus biler. Fortsætter du langs promenaden, får du rig mulighed for at nyde solen og udsigten, inden du kommer op til gaden med de bedste restauranter og cafeer.
De største og mest kendte mærkevare indenfor modebranchen har butikker her og i de tre indkøbscentre. Et af Spanien’s flotteste og mest profitable varehuse, El Corte Inglés, ligger fem minutters gang fra Det Danske Hus.
Golfentusiaster kan nyde godt af et yderst velsorteret udbud af golfbaner i omkringliggende Golf Valley.
HUSK: Som udgangspunkt skal du være selvhjulpen og fyldt 65 år når du køber en rejse hos os, det samme skal din ægtefælle eller rejsefælle, hvis I rejser to sammen.