Benalmadena Palace
Benalmádena Palace er et meget populært 4-stjernet hotel med 148 lejligheder beliggende 250 meter fra Middelhavs-stranden. Benalmadena Palace er seniorernes foretrukne hotel på grund af atmosfæren, den handicapvenlige adgang overalt på hotellet og ikke mindst den venlighed og imødekommenhed, alle ansatte udstråler. Det er et hotel med høj standard. I restauranten serveres en overdådig buffet morgen, middag og aften. Du kan også vælge et ophold med All Inclusive. Flere gange om dagen er der gratis minibusservice til stranden og til den nærliggende La Paloma Park.
Lejlighederne
Tryghedsrejser har valgt Benalmádena Palace, fordi hotellejlighederne er ideelle for seniorer, der ønsker et afslappende ophold, langt væk fra den daglige støj og stress.
Du får en rummelig ”1 Bedroom Apartment”, i stil med studiolejligheder bestående af stue med spiseplads og sofa, separat soveværelse, toilet og bad, tekøkken med kogeplader, kaffemaskine, køleskab, gryde, pande, kedel og bestik. Alle værelser har satellit-tv, aircondition med varme og nedkøling samt trådløs internetadgang. Er man tre, der skal dele lejligheden, så skal det noteres, at sovesofaen som ekstra opredning ikke er velegnet til store personer.
All Inclusive
På Benalmadena Palace har du mulighed for at tilkøbe All Inclusive, der består af morgenmad, frokost, aftensmad og drikkevarer i baren til kl. 23.00. Ved ankomsten får vores gæster udleveret et identifikations-armbånd, så personalet nemt kan identificere dig, når du træder ind i restauranterne.
Tryghedsgaranti:
Vores danske læge Anders Gemsing tilkaldes akut døgnet rundt. Vores danske sygeplejerske Xandra Vestergaard besøger hotellet hver uge efter aftale og kan tilkaldes akut.
Adgangsforhold
Hotellet er indrettet til gangbesværede og rollatorbrugere. Flere steder omkring pool-området er der snævert med plads til en kørestol, derfor anbefaler vi kørestolsbrugere at vælge en Garden Suite på Sunset Beach eller en lejlighed i Det Danske Hus i Puerto Banus.
Benalmádena Palace har en stor åben reception. Taxa og shuttlebusser kører direkte til døren, hvor gæsterne sættes af. Alle elevatorer og gange er brede og forberedt til rollator- og kørestolsbrugere.
Restauranten, hvor der serveres morgenbuffet, frokost og aftenbuffet, har direkte adgang for rollator- og kørestolsbrugere. Pool-området og opvarmet pool-område er plant med nem adgang for kørestolsbrugere og rollatorbrugere.
Faciliteter
Vores gæster kan nyde faciliteter som stor udendørs swimmingpool, hvor der er nok liggestole til alle. Her kan du hvile, læse en bog eller blot tilbringe en behagelig dag under sydens sol eller søge skygge under en af de mange parasoller i et unikt miljø.
Der er gratis adgang til stort wellness-center med veludstyret spa, stor opvarmet indendørs pool og fitnesscenter. Dampbade inkluderer finsk sauna, tyrkisk bad og romersk bad. Her er der tilknyttet professionelle massører.
Den høje standard på Benalmádena Palace Hotel afspejles bl.a. af, at du som gæst ikke behøver at bekymre dig om håndklæder. Du får alle de håndklæder, du har brug for på badeværelset, i wellness og fitness. Skal du bruge et stort badelagen ved poolen eller på stranden, skal der betales et depositum på € 10 pr styk.
Hotellets hall har lækkert opholdsområde med sofaer og en udendørs møbleret terrasse. Der er desuden grillplads, restaurant og snackbar. I pubben kan gæsterne nyde en drink; hver aften er der en happy hour.
Konferencerum med plads til 30 mennesker.
Aktiviteter
Fitness Centret er komplet udstyret. Der er tilknyttet en professionel træner, som hjælper og vejleder gæsterne med at styrketræne, lave fitnessøvelser og vedligeholde muskler. Hvis du har behov for lidt ekstra motion, er der fra tirsdag til lørdag forskellige fælles aktiviteter f.eks.: Pilates, yoga, gymnastik i poolen, zumba i poolen, let gymnastik med strækøvelser og dart. Hver dag kl. 15 serveres Sangria, cocktails og aperitif.
Mad og restauranter
Restauranterne tilbyder 100% hjemmelavet mad. Både morgen, middag og aften står kokken parat for at tilberede præcis den omelet, du ønsker, eller stege din steak, som du bedst kan lide den.
Menuerne rummer en bred vifte af kulinariske oplevelser. Ved morgenbuffeten finder du et stort udvalg af kaffe, te, cacao, forskellige kornprodukter, yoghurt, mælkeprodukter, soyamælk, laktosefri mælk, friskpresset appelsinjuice, æblejuice, kager, pålæg, oste, frisk frugt. Der er selvfølgelig scrambled eggs, spejlæg, bacon, pølser og hash browne, baked beans og mange forskellige slags brød. Vil du lave din egen brunch, så kan du frit forsyne dig med spansk cava.
Hver aften serveres en meget flot buffet med et bredt udvalg af middelhavsretter og internationale retter, og også ”slow cooking”. Kokken vil altid være til stede og tilberede kødet og fisken efter din smag og ønske. Får du lyst til et mellemmåltid er Snackbaren beliggende ved siden af det udendørs pool-område. Snackbaren er det perfekte sted, hvis du har brug for en hurtig sandwich eller en kage.
Ambassadørens kommentar:
Benalmádena Palace vil være mit foretrukne valg, hvis jeg skal slappe af og nyde min ferie uden for megen fest og høj musik ved poolen. Hotellet ligger omkring 250 meter op ad en bakke. Er man kørestolsbruger eller dårlig gående, kan man altid benytte sig af hotellets gratis shuttlebus til stranden eller den nærliggende park. Vælger man All Inclusive, får man valuta for pengene, hvis man kan li en cocktail eller to.
REJSEN INKLUDERER:
• Direkte fly t/r København / Billund / Thirstup / Aalborg- Malaga Int. Airport
• 1 kuffert max. 20 kilo indtjekket + 1 håndtaske med ombord
• Alle lufthavnsskatter og afgifter
• Falck-assistance, hvis der er behov, fra du har tjekket ind til gaten
• Assistance, hvis der er behov, fra gaten til udgangen i Malaga Int. Airport
• Modtagelse ved vores danske destinationschef i Malaga Int. Airport
• Transport fra Malaga Int. Airport til Benalmádena Palace
• Dansk destinationschef hjælper med indkvarteringen.
• Destinationschefen kan kontakts under dit ophold.
• Vores erfarne danske sygeplejerske kan kontaktes døgnet rundt.
• Vores danske læge Anders Gemsing kan tilkaldes 24 timer i døgnet.
• Dansk destinationschef assisterer ved afrejsen.
Find Benalmadena Palace på bykort: Google Maps