Graciøs luksus med spa og gourmetkok

En ferie på Hotel IPV Palace & Spa i Fuengirola er ren forkælelse på et luksuriøst hotel, der med rette kan betegnes som et palads og med alt hvad dertil høre af stilfuld luksus og ro i elegante og komfortable omgivelser.

Ambassadør Kirsten Siggaard skriver om hotellet og området:

IPV Palace & Spa er et stort og flot hotel beliggende meget tæt ved Fuengirolas smukke borg, Castillo de Sohail, hvor man hvert år afholder internationale koncerter.

IPV Palace & Spa er et voksenhotel, hvor man ikke satser på børnefamilier, så hotellet er ideelt, hvis man ønsker en afslappet solferie – væk fra bylivet, og alligevel er byen er ikke længere væk end få minutter i taxa eller med bus, som holder lige uden for hotellets dør.

Hotellet har 285 moderne komfortable værelser fordelt på fem etager, så man skal give sig god tid til at gå på opdagelse og nyde hotellets arkitektoniske perler. Den enestående trappe og de skønne gamle møbler giver hotellet præg af at være et palads. Jeg havde tre gode overnatninger, og selvom hotellet er stort, følte jeg det ikke, hverken i spisesalen eller ved poolen.

Jeg boede på et standardværelse med godt stort badeværelse, udsigt over havet og kysten og vågnede hver morgen til de skønneste solopgange.

Jeg prøvede buffeten morgen og aften, der var noget for dem, der gerne vil have det traditionelle, dem der tør prøve noget nyt, dem der er til det sunde og dem der gerne vil synde lidt- eller meget. Altså en buffet med noget for enhver smag.

Omkring hele pool-området er der solsenge. Er man til strand og sand mellem tæerne kan man gå fra hotellets poll og have over paseoen så er man på en fin sandstrand. Langs strandpromenaden er der små hyggelige steder, hvor man kan droppe ind. Følger man strandpromenaden og går over den flotte bro kommer man ind til Fuengirola by. 20 minutters gang eller 5 minutter i bil fra hotellet finder man Mir a Mar – et af kystens største indkøbscentre.

Da jeg besøgte hotellet 14.9. havde man dagen før lukket ned for den store sommersæson – derfor oplevede jeg ikke al den underholdning, der normalt er på hotellet og i pianobaren i sommersæsonen. Men jeg hyggede mig meget.

Desværre nåede jeg ikke ind i Spa-området, men hørte at det skulle være fantastisk.

Jeg kommer gerne igen.

Alle standard værelser har terrasse eller balkon og direkte adgang til swimmingpoolen. Desuden tilbydes værelser med havudsigt, juniorsuiter samt seks royale suiter der har en stor opholdsstue, to soveværelser, to badeværelser og fuld havudsigt. Samtlige værelser er indrettet med eget badeværelse med hårtørrer, telefon, satellit-/kabel-tv, minibar, klimaanlæg, centralvarme, safetyboks og en altan eller terrasse.

Med fire restauranter har du et udvalg af kulinariske oplevelser, herunder et traditionelt og moderne køkken på La Alacena og buffet med showkøkken på Doña Lola. Beach Club-restauranten ligger ved poolen og har åbent i sommersæsonen. Der serveres tapas i baren La Taurina. Pianobaren holder åbent i vintermånederne. Hvis du ønsker at spise på værelset, kan der mod betaling arrangeres roomservice.

Hotel IPV Palace & Spa er en oplevelse i sig selv. Derfor er 8 dage sjældent nok, mange vælger 10 eller 14 dage. Ja enkelte vil slet ikke hjem. Der er to swimmingpools, en for voksne og en for børn. Indendørs opvarmet pool og Spa med tilhørende fitnesscenter, spaoplevelse med massage, kropsbehandlinger, ansigtsbehandlinger, dampbad, sauna og isrum. Du kan få ordnet dit hår i salonen på stedet.

Henslængt i farverige puder kan du nyde en cocktail eller et måltid på terrassen og kigge over på Sohail Slottet.

Hotellet ligger ud til stranden, når du krydser promenaden til sandstrand og kan dyppe tæerne i Middelhavet. Der er fire minutters gang til Playa Mati. Der er 10-15 minutters gang til de nærmeste supermarkeder, restauranter, barer og diskoteker. Fuengirola Adventure Golf ligger ca. 20 minutter fra hotellet. Fra hotellet er der busforbindelse til byens centrum, som ligger ca. 3 km væk,

PARKERING: Har du lejet bil, kan du få anvist parkering på ejendommen

TJEK IN. Værelserne er klar fra kl. 16.00

RESTAURANT / BUFFET:Der kræves pæn påklædning til middagen. Halvpension inkluderer morgenmad og middag, men inkluderer IKKE drikkevarer.

SPA: Åben mandag til søndag fra kl. 11.00 til 18.00.  Det er nødvendigt at bestille tid i god tid; afhænger af ledig kapacitet. Spa er kun tilgængelig for personer over 16 år.

FITNESS: Åbent dagligt fra kl. 07.00 til 23.00.

Translate »
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.