Golf & Gourmet for seniorer

Golf & Gourmet byder på tre storslåede oplevelser: Golf på nogle af de bedste greens, en middag der pirrer alle dine smagssanser og et ferieophold på et dejlig 4-stjernet resort.

Vores tilbud består af 8 dages ferie med tre dage, hvor du og din makker spiller golf på tre forskellige baner: Campo Asia, Campo América og Campo Europa i La Cala, der tilsammen har fået betegnelsen ”Den bedste golfrejse på Costa del Sol”.

Campo América og Campo Asia er dramatiske bjergbaner med kuperede, snoede og forholdsvis smalle fairways og små greens. Campo Europa er fladere, har bredere fairways og større greens, hvilket gør banen nemmere, selvom Ojen-floden dog er i spil på 8 af hullerne. Under spillet kan du virkelig nyde den fantastiske udsigt til bjergene og havet.

Buggy er inkluderet i vores green-fee

En aften under opholdet foreslår vi, at du og din makker skal have en gourmetoplevelse af de helt store. Vi bestiller bord på en af de mest fantastiske restauranter i Benalmádena, I skal bare sætte jer til rette i taxaen og nyde turen på 20 minutter fra hotellet på Benalmádena Costa til Benalmádena Pueblo, hvor værtsparret på ” La Mar Chica” venter dig med en 7-retters gourmetmiddag. Der er mulighed for en vin menu eller I kan vælge en vin ud fra vinkortet.

Udover glæden ved golfspillet og oplevelserne på de tre baner, så skal der også være tid til at slappe af og holde ferie ved hotellets skønne pool. Du skal ikke være nervøs for, om der er en ledig liggestol ved poolen eller en plads i baren, når der kaldes til Happy Hour. Der er både liggestole og drinks til alle.

På denne rejse har vi inkluderet morgenmad. Hotellerne byder hver aften på en lækkert varieret buffet. Foretrækker I at spise ude, er der fra Sunset Beach blot 10-15 minutters gang til strandpromenaden som byder på et rigt udbud af restauranter.

Prisen for en individuel golfrejse er afhængig af, hvornår på sæsonen I vil afsted.

Priseksempel: Afrejse fra København eller Billund 4. december 2024 med Norwegian: 7 overnatninger på Sunset Beach i Deluxe juniorsuite incl. stor morgenbuffet, gourmetmiddag på La Mar Chica og 3 x green-fee kr.: 9.995 pr person.

Green-fees til La Cala finder du nederst på denne side.

Green-fees til alle øvrige baner finder du under “Vores tilbud”

Kontakt vores salgskontor for tilbud på rejse og green-fee.

Ladies Golf & Gourmet med Kirsten Siggaard

Sammen med Kirsten arrangerer vi grupperejser på minimum 12 personer i 8 skønne dage på Costa del Sol. Vi lægger op til en rigtig ”Tøse-Tur” – hvor mændene selvfølgelig også er velkomne.

I skal tre dage på golfbanen. Vi har afsat 6 timer, fra vi ankommer, til I returnerer til hotellet. Dermed er der både tid til at varme lidt op og få en drink på terrassen, hvorfra man kan nyde den storslåede udsigt.

Under opholdet har vi afsat en aften, hvor I skal nyde en lækker gourmetmiddag på ” La Mar Chica”. Desuden har vi afsat en aften hvor I skal høre foredraget ”Fra korpige til Piaf”, hvor Kirsten fortæller om sine magiske 40 år i showbiz med bl.a. tre sejre i Dansk Melodi Grand Prix og hendes mange store roller i forskellige musicals, bl.a. Solstik, Les Miserables, Beauty & the Beast og ikke mindst hovedrollen i Piaf, som den franske sangfugl Edith Piaf.

Fly København / Billund/ Aalborg / Billund – Malaga.

1 håndtaske, 1 kuffert max 20 kilo, 1 golfbag max 20 kilo.

Modtagelse ved vores danske destinationschef i lufthavnen.

Transfer til og fra lufthavn

7 nætter på Hotel Benalmádena Place eller Sunset Beach i dobbeltværelse med balkon eller terrasse

Morgenmad

3 x golf på hhv. Campo Europa, Campo Asia og Campo América 

Der er inkluderet en buggy til to personer på alle golfrunder.

Ved ulige antal, eller hvis du vil køre alene, er der ekstra gebyr.

24 timer kontakt til destinationschef.

24 timer kontakt til dansk læge og sygeplejerske i tilfælde af sygdom.

Pris: Fra 12.995 pr. person ved 2 personer i 1 lejlighed.

Tilkøb

Extra golfdage på andre baner f.eks.:

Mijas: Meget populær og godt velfungerende resort.

Parador: En fin helt flad bane, beliggende ved kysten tæt på lufthavnen.

Afbestillingsforsikring

Rejseforsikring

Halvpension

Ekstra udflugt (se udflugtsprogrammet)

Dansk frokost (smørrebrød). Vi kører til den populære danske restaurant, La Vida i Fuengirola kr.: 400. Minimum 4 deltagere.

Exclusiv middag på fiskerestauranten Pescaderia i Tarifa (vi kører 2 timer gennem det smukke naturskønne Andalusien, forbi “The Rock” også kendt som Gibraltar, til kontinentets sydligste punkt, hvor en skøn middag venter) kr. 1.200 Minimum 4 deltagere.

Translate »