Ris & Ros
Vi gør vores bedste – og lidt til!
Når vores gæster har betalt 10-15.000 kroner for en rejse og sætter sig til rette i flyet, så er det med forventning om, at vi har arrangeret drømmerejsen og alt klapper.
Vi gør vores bedste – og lidt til. Derfor kan vi med stolthed fortælle, at vi gennem de fire år Tryghedsrejser har eksisteret, IKKE har haft en eneste klage i Rejsebureau Ankenævnet.
Gennem årene har vi fået to skriftlige klager fra gæster:
1: Taxaen der skulle bringe gæsten fra hotellet til lufthavnen, var forsinket, så gæsten måtte løbe hen til gaten.
Det er en ærgerlig afslutning på en ellers skøn ferie. Vi har efterfølgende stoppet samarbejdet med det pågældende taxaselskab og benytter i dag udelukkende privatchauffører fra et pålideligt selskab.
2: Gæsten havde medbragt en meget stor kørestol, der kun lige kunne klemmes ind i hotellets elevator.
Vi havde inden afrejsen foreslået gæsten benyttede Garden Suite, men gæsten insisterede på et af vores andre hoteller. Det pågældende hotel er klassificeret og godkendt til kørestolsbrugere, men vi har efterfølgende fjernet betegnelsen ”kørestolsvenligt” fra vores beskrivelse af hotellet.
Flere end 300 gæster har gennem de fire år rejst med Tryghedsrejser til Costa del Sol. Vi er stolte af de mange roser, der dumper ind i vores inbox.
Ruth og Mogens, som var de første gæster der rejste med os til Costa del Sol. Ægteparret skal i år afsted for 4. gang.
Det skriver vores gæster:
Grethe, 82: ”Havde jeg ikke vidst, at jeres destinationschef tog imod mig da jeg landede i Malaga, var jeg aldrig taget afsted. Kurt gav mig den tryghed som gjorde min ferie til en stor oplevelse.
Marie, 89: ”Det er den skønneste ferie jeg har haft i hele mit liv. Jeg vil gerne bestille fire uger mere på Hotel Fenix til efteråret”.
Erik, 78: ”Jeg kom til at tænke på, at der ikke er lommer i det sæt tøj jeg skal ha’ på når jeg skal herfra. Så jeg købte 14 dage på Hotel Sunset Beach med balkon. Dér sad jeg hver aften og drak et glas rødvin mens solen gik ned. Tak for en skøn ferie.”
Gudrun, 68: ”Min mand fik en blodprop dagen før afrejse. Tryghedsrejser hjalp mig med at udfylde et dokument, så vi fik alle vores penge retur takket være vores afbestillingssikring”.
Har du ris eller ros, så send os en mail: adm@tryghedsrejser.dk