Informationsmøde og foredrag

Foreninger, interesseorganisationer og andre som har lyst til at høre mere om Tryghedsrejser, har mulighed for at arrangere en aften eller eftermiddag med firmaets grundlægger Arne Møller og ambassadør Kirsten Siggaard.

Arne Møller vil fortælle om Tryghedsrejsers vej fra ide til rejsebureau for seniorer og om mulighederne for at arrangerer en grupperejse eller et specialarrangement.

Herefter tager Kirsten Siggaard over og causerer om hendes 40 år i dansk underholdning med bl.a. tre sejre i Dansk Melodi Grand og hendes mange roller på danske teatre.

Fra korpige til Piaf

Der er næsten lige så mange billeder i Kirstens Siggaards flotte karriere som sangerinde og skuespiller, som der er roller og hits gennem de seneste 50 år.

I et festligt foredrag kigger Kirsten tilbage på de mange spektakulære roller fra korpige i Skt. Peders Kirke til det store teatergennembrud som Edith Piaf på Det Ny Teater. Og alt det ind i mellem tæller bl.a. tre suveræne sejre i Dansk Melodi Grand Prix: Det’ lige det’ (1984)  Sku’ du spørg’ fra no’en (1985) og Ka’ du se hva’ jeg sagde (1988) hvor hun i den internationale finale i Dublin bl.a. var oppe imod verdensstjernen Celine Dion. Det var i samme forbindelse Kirsten mødte svenske Tommy Körberg, og sammen gik de i studiet og indsang hittet ” Endnu engang”. Nogle år senere bad Gilbert O’Sullivan Kirsten Synge en duet med ham på hans Greatest Hits cd og i 2012 indsang de ” Christmas Song”.

Midt i succesen sammen med Søren Bundgaard blev Kirsten engageret som piccoloen i ”Solstik” hvor hun spillede overfor Ulf Pilgaard. Derfra gik turen til Det Ny Teater først som Edith Piaf, siden som Ebonine i ”Les Miserables i Morten Grundwalds opsætning på Østre Gasværk og Tepotten i Det Ny Teaters ”Beauty and the Beast”

17 Sommerrevyer i Bl.a. Nykøbing Falster, Svendborg, Odense  Sørup Herregård, Brædstrup, og senest i Rødvig og Køge.

Sidst men ikke mindst er Kirsten Siggaard med i Swing Sisters, på 32. år. De er stadig aktive på de skrå brædder – det samme er Kirsten som solist og foredragsholder.

Prisen for et sådant arrangement er kr. 6000 øst for Storebælt og 7500 vest for Storebælt.

Translate »