Rejseledsager
En rejseledsager giver dig tryghed på rejsen. Din rejseledsager møder dig ved Tjek In skranken i lufthavnen, og er sammen med dig, til du ankommer i Malaga, hvor en repræsentant fra Tryghedsrejser står klar til at modtage dig, og hjælper dig videre på turen til Puerto Banus.
Rejseledsageren går sammen med dig gennem sikkerhedskontrollen, og hjælper dig med eventuelle indkøb i Duty Free eller cafeer. I følges ad til gaten og går om bord i flyet. Din rejseledsager hjælper dig med evt. håndbagage som placeres i boxen over stolesædet.
Når flyet ankommer til Malaga vil Rejseledsageren hjælpe dig ud af flyet med håndbagagen, videre til bagageudlevering, hvor rejseledsageren hjælper dig med kuffert og bagagevogn frem til ankomsthallen i Malaga lufthavn. Her modtages du af en repræsentant fra Tryghedsrejser, der hjælper med videre transport til Puerto Banus.
Prisen for en rejseledsager er kr. 3.250 + ledsagerens flybillet.
Rejseledsager og Personlig Assistent
Du kan købe en samlet pakke, så du har en hjælper ved hånden fra du tjekker in i lufthavnen i Danmark til du er retur i Danmark. Prisen for Rejseledsager og Personlig Assistent i 14 dage er kr 28.140,00 + flybillet.
Regler for Personlig Assistenter
Da vi er underlagt de spanske regler, er det er vigtigt, at du er opmærksom på, at din Personlige Assistent arbejder 8 timer i tidsrummet 08.00 – 22.00. En Personlig Assistent må IKKE overnatte i din lejlighed.
Tryghed fra 22.00 – 08.00
Du er ikke overladt til dig selv i nattetimerne. Din lejlighed er udstyret med tilkaldeanlæg, hvis du får behov for hjælp, kan du tilkalde en sygeplejerske der er i fast nattevagt.
Du kan altid tale med vores rejsekonsulent så tilrettelægger vi rejse og ophold sammen.