Tilkøb rekreationsophold

Hvis du trænger til at slappe af og nyde under vajende palmer, så kan du forkæle dig selv med et rekreationsophold, hvor du kan nyde livet ved poolen, læse en god bog under den skønne pergola og sætte dig til et veldækket bord i vores restaurant, hvor kokken hver dag serverer morgencomplet, frokost og middag.

Et rekreationsophold hos os i Puerto Banus, det nærmeste du kommer den perfekte ferie med masser af selvforkælelse. Du får frisk luft, masser af sol og dejlig hjemmelavet mad. Vores personale gør deres bedste for at du får et skønt ophold tæt på Middelhavet.

Vi kan tilbyde dig motion efter lyst og behov. Hos os er motion alt fra et spil petanque til en gåtur langs standen eller lystbådehavnen med en Personlig Assistent under armen eller en halv time på motionscyklen.

Til vores gæster på rekreationsophold har vi lavet en pakke der består af:

•            Tre retters gourmet middag på lækker restaurant.

•            En aften med andalusisk flamenco dans og musik.

•            En tur til et af de store internationale shoppingcentre.

Du vil til hvert arrangement være ledsaget af en Personlig Assistent.

Pris for rekreationspakke kr.: 4.950

Hvis du har særlige ønsker kan dit rekreationsophold tilrettelægges helt individuelt, i forhold til dine behov, udfordringer og kræfter.

Tag en snak med vores rejsekonsulent så tilrettelægger vi rejse og ophold sammen med dig.

Translate »