Nyhed: Hotel Palmasol

Et moderne hotel med udsigt til Middelhavet

Velkommen til Hotel Palmasol – et moderne, indbydende og handicapvenligt hotel beliggende direkte med udsigt over Puerto Marina, den eksklusive lystbådehavn i Benalmádena. Her får du en spektakulær udsigt over Middelhavet og en stemning, der emmer af luksus og afslapning.

KS Palmasol udsigt by night
Man har en fantastisk udsigt fra balkonen om aftenen

Ambassadør Kirsten Siggaard fortæller om sit ophold:

Jeg har haft et skønt ophold på Palmasol, som virkelig er et moderne og smukt hotel. Beliggenheden i den frodige have med pool, spa og flere hyggelige terrasser med bar gør det nemt at slappe helt af.

Det er også dejligt at se, at hotellet er handicapvenligt, så alle kan nyde faciliteterne. Fra mit værelse havde jeg en fantastisk udsigt over havnemiljøet, som var perfekt til rolige morgenture. Det var en fornøjelse at gå langs havnefronten med alle de små butikker og hyggelige restauranter. Efter havnen nåede jeg strandpromenaden, som førte mig til en skøn strand ved Benalmadena – en virkelig dejlig oplevelse.

Jeg blev især fascineret af bygningerne i havnemiljøet med deres tårne og arabiske stil – de mindede mig lidt om Salvador Dalí’s kunst, og synet var virkelig magisk, især om aftenen, hvor pariserhjulet lyste op.

Jeg vil klart anbefale, at man tilkøber og nyder hotellets gode morgenbuffet og kun tilkøbe enkelte aftensbuffeter, for der er så mange fantastiske restauranter lige i nærheden. Dessert- og kagebordet på hotellet var virkelig en oplevelse i sig selv – jeg kunne ikke lade være med at smage lidt ekstra!

Alt i alt har jeg haft et dejligt ophold og glæder mig allerede til at komme tilbage.

Et sandt paradis: Nyd solen på den frodige frokostterrasse, slap af i jacuzzien eller tag en dukkert i den indbydende udendørspool – alt sammen omgivet af smukke haver. Hotellets atmosfære og faciliteter ligger et godt stykke over, hvad man normalt forbinder med 4-stjernede hoteller.

For alle – uanset rejsetype: Uanset om du rejser alene, som par eller med familie og venner, er Hotel Palmasol et oplagt valg. Beliggenheden er i top – kun 250 meter fra Middelhavets gyldne sandstrande og direkte ud til den pulserende lystbådehavn, hvor du finder et stort udvalg af hyggelige caféer, gode restauranter og et velassorteret supermarked.

Komfortable og moderne værelser: Hotellet tilbyder lyse og rummelige værelser – vælg mellem en dejlig Junior Suites eller et lækkert standardværelse med balkon og havudsigt. Alle værelser har store, komfortable senge, moderne badeværelse med hårtørrer, køleskab og sikkerhedsboks.

Let tilgængeligt område: Om du er gangbesværet, bruger stok eller rollator, så er området nemt fremkommeligt. Går du mod højre, kommer du forbi Sea Life og videre til Benalmádena strandpromenade. Går du mod venstre, fører promenaden dig til Torremolinos.

Lækker mad og spændende slow cooking: I buffetrestauranten serveres en stor og varieret morgen- og aftenbuffet med fokus på sund og velsmagende mad. Ønsker du en ekstra oplevelse, kan du vælge show cooking – her tilbereder kokkene maden foran dig.

Underholdning for både børn og voksne: Børnefamilier vil elske hotellets Kids Entertainment Team, som arrangerer sjove aktiviteter med maskotten Palmy. For de voksne byder aftenerne på liveunderholdning på terrassen eller i loungen med alt fra musikquiz og karaoke til bingo og shows med look-a-like artister.

Rekreativ træning: Hotel Palmasol er også ideelt for dig, der skal genoptrænes efter fx hofte- eller knæoperation. Vi tilbyder genoptræning med vores danske fysioterapeut, Rikke Markussen, som kommer til hotellet og træner med dig. (Læs mere her: Genoptræning med refusion –) Genoptræningen kan du kombinere med yoga, pilates eller udstrækning, hver dag kl. 11.00 og kl. 12.00 fortsætter træningen i poolen med vandgymnastik og aquadance.

Wellness: Wellnesscentret tilbyder en opvarmet pool med vandstråler og vandfald, tyrkisk bad, sauna, jacuzzi samt et moderne fitnesscenter. Her finder du også et komplet område med massage og behandlinger. For maksimal afslapning er spa-området forbeholdt voksne i tidsrummene 11:00–14:00 og 16:00–19:00. Ønsker du adgang til fitnesscenteret, kan der tilkøbes dagsbilletter fra kun 7,00 €.

Bemærk:

Hotel Palmasol holder vinterlukket fra 8. december 2025 til 13. februar 2026.

Translate »
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.