Demensrejser for pårørende med ro og tryghed

Når hverdagen er præget af demens, kan tanken om en rejse føles både tiltrængt og uoverskuelig. Demensrejser for pårørende handler derfor ikke om at presse en almindelig ferie ned over en svær situation. Det handler om at skabe et ophold, hvor I kan være sammen på en roligere måde, og hvor praktiske forhold er tænkt igennem, før I tager af sted.

For mange ægtefæller, voksne børn og andre nære pårørende er det afgørende spørgsmål ikke, om solen på Costa del Sol er dejlig. Det er, om der er overskud til flyveturen, nye omgivelser, måltider og natten på et fremmed hotel. Med de rette rammer kan et ophold give varme, aflastning og gode stunder. Men det kræver en ærlig vurdering af både den demensramtes behov og den pårørendes kræfter.

Demensrejser for pårørende kræver faste rammer

Mennesker med demens trives ofte bedst, når dagen har en genkendelig rytme. Det gælder også på rejsen. Et hotel med mange trapper, lang vej til morgenmad, støjende aftener og skiftende planer kan hurtigt gøre en ellers god idé anstrengende.

Derfor er det en fordel at vælge ét fast opholdssted, hvor værelset eller lejligheden er let at finde rundt i, og hvor der er kort afstand til restaurant, elevator, poolområde og promenade. En hotellejlighed med køkken kan være særlig relevant, hvis det skaber ro at kunne lave en kendt morgenmad, have drikkevarer ved hånden eller spise et enkelt aftensmåltid i fred.

Det er ikke altid de mest omfattende aktiviteter, der gør opholdet værdifuldt. En stille stund på altanen, en kort tur i solen eller kaffe på den samme café hver formiddag kan være mere end nok. For den pårørende kan det samtidig være en lettelse, at dagen ikke skal fyldes med beslutninger.

Vurdér rejsen ud fra hverdagen – ikke ønsket om at komme væk

Det er helt naturligt at længes efter et afbræk, særligt hvis sygdommen har fyldt meget derhjemme. Alligevel er det klogt at tage udgangspunkt i, hvordan den demensramte reagerer på forandringer i hverdagen.

Bliver personen meget urolig ved besøg, overnatninger eller ændrede rutiner? Er der tendens til at fare vild, søvnbesvær, fald eller behov for hjælp ved toiletbesøg og personlig pleje? Så skal rejsen have en høj grad af støtte, eller måske vente til et andet tidspunkt. Ved fremskreden demens kan en udenlandsrejse være for krævende, selv om ønsket om fælles tid er stort.

Omvendt kan et ophold være muligt, når personen fortsat har glæde af samvær, kan falde til ro med en kendt ledsager og har det godt med rolige, overskuelige dage. Der findes ikke én rigtig grænse. Diagnosen alene siger ikke nok – det er det konkrete funktionsniveau, trygheden i nye omgivelser og den pårørendes belastning, der skal afgøre det.

Tal gerne med egen læge eller den sundhedsfaglige kontakt, som kender situationen. Det giver et bedre grundlag end at træffe beslutningen ud fra håb eller dårlig samvittighed.

Tryghed begynder allerede i lufthavnen

Selve rejsedagen er ofte den mest krævende del. Lufthavne er store, travle og fulde af indtryk. Køer, skilte, ændrede gates og ventetid kan skabe forvirring, også hos mennesker som ellers fungerer godt hjemme.

Tryghed i lufthavnen handler blandt andet om at undgå unødige skift og tunge løft. Direkte fly til Malaga, indtjekket bagage og hjælp til at komme fra ankomsthallen til hotellet fjerner en række situationer, hvor den pårørende ellers skal være på vagt. Hvis der er behov for kørestol eller anden lufthavnsassistance, bør den bestilles i god tid og bekræftes inden afrejse.

Det er også værd at overveje tidspunktet for flyvningen. En tidlig afgang kan være god, hvis den demensramte er mest frisk om morgenen. For andre giver en senere afgang mindre stress omkring opvågning, medicin og transport hjemmefra. Her findes ikke en standardløsning.

Ved ankomst betyder en fast kontaktperson og en privat chauffør mere, end man måske tror. Når nogen tager imod jer, hjælper med bagagen og følger jer til hotellet, bliver overgangen fra fly til ophold mindre brat. Det giver den pårørende mulighed for at være nærværende frem for at skulle løse logistik.

Planlæg medicin, hjælpemidler og hvilepauser

God forberedelse gør ikke rejsen helt forudsigelig, men den reducerer de mest almindelige bekymringer. Medbring medicin i håndbagagen, gerne i original emballage og i tilstrækkelig mængde til hele opholdet plus nogle ekstra dage. Hav en opdateret medicinliste og relevante oplysninger om diagnoser, allergier og kontaktpersoner med på papir.

Hjælpemidler skal passe til destinationen, ikke kun til hjemmet. En rollator kan være ideel på flade promenader, men mindre egnet på trapper eller ujævne fortove. En kørestol kan være nødvendig på rejsedagen, selv om den demensramte normalt går korte strækninger. Spørg konkret ind til adgangsforhold, badeværelse, sengehøjde, elevator og afstande på hotellet.

Følgende bør være afklaret før afrejse:

• Hvem hjælper, hvis der opstår uro, sygdom eller behov for pleje?
• Kan den demensramte færdes sikkert på hotellet, også om aftenen?
• Er der behov for ledsagelse under hele opholdet eller på udvalgte tidspunkter?
• Hvordan håndteres medicin, måltider og den sædvanlige døgnrytme?
• Hvad gør I, hvis den pårørende selv bliver syg eller udmattet?

Svarene behøver ikke være perfekte. Men de viser, hvilken type rejseform der er realistisk, og om der skal være sundhedsfaglig støtte tæt på.

Når den pårørende også har brug for en pause

Pårørende kan let komme til at tro, at en ferie kun tæller, hvis den demensramte har det godt hele tiden. Men et ophold skal også være bæredygtigt for den, der hjælper. Hvis du er på arbejde døgnet rundt med at finde vej, holde øje, hjælpe ved måltider og berolige, får du ikke den aflastning, du havde brug for.

Her kan faste måltider, korte afstande og mulighed for personlig assistance gøre en reel forskel. Nogle har behov for, at en fagperson kan træde til ved enkelte situationer. Andre har brug for døgnbemandet pleje og sygeplejefaglig bistand, så den pårørende kan sove trygt eller tage en time for sig selv uden dårlig samvittighed.

Tryghedsrejser arbejder netop med rejseformer, hvor opholdets praktiske og sundhedsmæssige behov kan afklares før afrejse. For gæster med større omsorgsbehov kan rammer som Det Danske Hus være mere passende end et almindeligt hotelophold, fordi støtte og genkendelighed er en del af hverdagen på stedet.

Det er ikke et nederlag at have brug for hjælp. Tværtimod kan hjælpen være det, der gør det muligt at bevare den gode kontakt mellem jer som ægtefæller, forælder og barn eller to mennesker med et langt fælles liv.

Giv plads til at ændre planen undervejs

Selv den bedst planlagte rejse kan få en anden rytme end forventet. Måske bliver den demensramte træt efter flyveturen og har brug for en hel dag på værelset. Måske viser det sig, at en gåtur tidligt om morgenen fungerer bedre end en udflugt efter frokost. Det er ikke et tegn på, at opholdet er mislykket.

Undgå at pakke dagene med aftaler, som I føler jer bundet til. Vælg hellere få, rolige muligheder og lad formen bestemme. Et trygt ophold kan bestå af gentagelser: samme plads i restauranten, samme korte rute og samme tidspunkt for hvile. Det skaber genkendelse for den demensramte og mere ro for den pårørende.

Den bedste rejse er ikke nødvendigvis den, hvor I når mest. Det er den, hvor I får nogle dage med mindre praktisk pres, varme omkring jer og mulighed for at være sammen på den måde, der stadig føles rigtig for jer.